Det er fint at de præster, der ikke vil kalde et homoseksuelt forhold for et ægteskab, får mulighed for at sige fra. Det er godt at også frikirker høres i et forslag, der vedrører dem. Det er fornuftigt, at folkekirken selv udformer ritualerne, i stedet for at “Chefen” gør det. Men alt dette ændrer ikke ved det skræmmende i det grundliggende brud på trosfriheden. Ministeren forgriber sig på kirkens lære med opbakning fra politikerne på Christiansborg. Personligt er jeg ikke medlem af Folkekirken, og kunne på den baggrund antageligt være ligeglad. Men jeg frygter den politiske korrekte handling, der blander sig i den enkeltes trosforhold, hvad enten man er muslim, kristen, hinduist eller ateist. Hvad kommer det ministeren ved, hvordan mennesker definerer et ord som “ægteskab”. Hvis jeg mener at ordet dækker over forholdet mellem mand og kvinde som i deres forskellighed psykisk og fysisk tilsammen bliver et hele, hvorfor skal politikerne så blande sig i det? Det er til syvende og sidst et forsøg på tankekontrol af kirken. Hvis Folkekirken selv havde fremkommet med ønsket, var sagen en anden. Nu var det politikernes og lobbyisternes rette hellige holdninger, der blev presset ned over hovedet på kirken.
Hertil kommer, at loven understreger homoseksuelles rettighed til at få børn. Den rettighed har de allerede nu, men det er en rettighed, der tilsidesætter børnenes behov for at kunne spejle sig i en far og mor. Det er muligt at hovedparten af befolkningen også er tilhængere af dette, men det ændrer ikke ved, at børn er en gave – ikke en rettighed.
Tags: folkekirken, homoseksuelle vielser, kirkeminister, ligestillingsminister, ægteskab