Blasfemiparagraffen er ikke en trussel mod ytringsfriheden. Loven har ikke været anvendt siden engang i 30`erne, men det er ikke et argument for at afskaffe den. Tvært imod har vi i en tid, hvor enhver synes at være berettiget til at tilsvine sit medmenneske offentligt på Twitter, Facebook, SMS`er mv. behov for en reminder om, at vi skal bibeholde respekten for vores medmenneskes liv. Derfor er Kristendemokraterne modstandere af en afskaffelse af loven. Ytringsfriheden er ukrænkelig, også når det gælder kritik af religiøse opfattelser. Men vi skal væk fra et samfund, hvor man kan tilsvine hinandens holdninger uden anden bevæggrund, end at hævde sig selv.
Blasfemi loven har en forebyggende effekt. Og selv Center for Menneskerettigheder vil vel næppe påstå, at det skader, at borgerne udtaler deres kritik respektfuldt.
Det er værd at bemærke, at blasfemi-paragraffer findes i ti Europæiske lande – alle beliggende i vest – demokratiets højborg siden 2. verdenskrig. I øst fik kommunismen bugt med den slags.
At Dansk Folkeparti ser sit snit til at fjerne blasfemiparagraffen kommer ikke som nogen overraskelse. Partiet har tidligere slået til lyd for afskaffelsen af både denne og racismeparagraffen, formentlig med det formål, at deres parlamentarikere straffrit skal kunne anklage muslimske fædre for at voldtage deres døtre.
Bevar blasfemiparagraffen
8. maj, 2012 af Stig GrenovSkolens uendelige mængder af opgaver
14. februar, 2012 af Stig GrenovDen danske folkeskole skal uddanne vores børn til at udvikle basale færdigheder, så de kan tage del i demokratiet, deltage i arbejdsmarkedet og blive et dannet og reflekterende menneske. Men det er ikke underligt, at Danmark ligger på nogle lidet flatterende pladser i bl.a. PISA undersøgelser, når den ene interessegruppe efter den anden kræver, at netop deres øjesten af en problematik, der bliver genstand for skolelærernes opmærksomhed. Efterhånden har dette udviklet sig til at skolen skal lære børn alt fra at køre på cykel til at dyrke sex. Netop mht. det sidste har Pia Sandra Ernst fra Sex & Samfund udtalt, at det er deres ambition, at de 10-12-årige i fremtiden får sat seksualundervisning på skemaet skoleåret rundt. For…
- Det bliver nemmere at tale om følelser og seksualitet, hvis man gør det med jævne mellemrum, og hvis man starter tidligt. Så man ikke bare lige pludselig havner i 7. klasse, uden man har snakket om det. For hvordan tager man så lige hul på emnet. Og videre siges det at “Det ikke er nok med en enkelt uges fokus på seksualundervisning om året”.
Det er nærmest religiøst forhold de har til deres egen mission i samfundet, når de fremfører, at børn ned til 6-årsalderen skal have budskabet serveret. Det kommer ikke små børn ved – tvært imod synes de oftest at det er ulækkert. Problemet er tilmed, at skolelærerne i forvejen knokler med at lære børnene færdselsundervisning, om erhverv og uddannelse, børnelokkere, ernæringsrigtig mad m.m..
Seksualundervisningen skal varetages seriøst, så alle elever der forlader den danske grundskole er oplyst, men det er ikke skolens opgave at leve livet for børnene. Sex og Samfund har ikke fattet, at lærerne har 20 andre dagsordener at tage vare på – samt en mængde tests. En lærer og 24 unger skaber iøvrigt ikke de optimale forhold for en nær snak. Og det er heller ikke optimalt, når organisationens unge “sexpiloter” kommer ud og taler i “øjenhøjde” med de ældste klasser. Ansvaret for al undervisning må læreren aldrig fralægge sig – og da slet ikke til en ung uden ansvar.
Vi er nødt til at trække en streg i sandet over hvad der er det offentliges opgave. Oplysning om den seksuelle akt, kønssygdomme og værdier skal gennemgås for de ældste klasser, og seksuallære indgår allerede i dag på alle klassetrin, afmålt efter elevernes stade. Men stop udvidelsen af byrderne på skolen og lad den tage vare på undervisningen.
DR børneTV: Mænd i lingeri er helt ok
10. februar, 2012 af Stig GrenovDet er helt uden relevans for børn, hvad voksne mænd har af seksuelle tilbøjeligheder efter fyraften. Men Danmarks Radio synes alligevel det er deres pligt at underholde de yngste borgere med budskabet om, at det er helt ok, hvis mænd har lyst til at gå i dameundertøj. Dette budskab fremføres i børneudsendelsen Gepetto News, hvor en mandlig dukke ”synger” om, at han slapper så godt af i dameundertøj, alt imens dukken slanger sig på et lagen. Indslaget slutter med, at det afsløres, at alle hans mandlige kolleger også går med dameundertøj.
Det er for det første totalt afsporet og uden mening at prøve at give børn indsigt i voksne menneskers afvigende, seksuelle tilbøjeligheder . Ingen børn overvejer at gå i det modsatte køns undertøj.
For det andet er det en misforståelse af “publicservice” begrebet, hvis DR tror, at de skal indpode den opvoksende generation hvad der er seksuelt acceptabelt og hvad der ikke er. For Kristendemokraternes skyld kan voksne mænd gå i lingeri eller med en bananskrald på hovedet når de kommer hjem, men fri os fra at få indoktrineret vores børn med, at det er helt almindelige sunde vaner. Forældrene skal kunne stole på, at et decideret underholdningsprogram som Gepetto News ikke begiver sig af med at præge børn med redaktionens personlige holdninger til noget så for børnene uvedkommende som voksne menneskers seksualitet.
Børne-TV skal have børnerelevans. B&U kunne behandle emner så som pædofili over internettet i en udsendelse. Det kræver dog en helt anden seriøs tilgang, og at programmet ikke sendes under falsk varebetegnelse, som uskyldigt underholdningsprogram. Så kan far og mor enten slukke for fjernsynet eller se programmet sammen med deres barn.
Det nævnte indslag er stærkt seksuelt provokerende og medvirker til en unødig seksualisering af børnenes sprog og begrebsverden. Lad børnene leve som børn i stedet for at skulle tage stilling til det liv der følger efter.
Ekspertvældet tilbage til DSB
4. februar, 2012 af Stig GrenovHvad er det for en syg tankegang, der præger vores samfund, at al menneskelig kontakt kan erstattes af en mikrochip? DSB afvikler alt manuelt salg af billetter af uddannet personale undtagen i landets tre største byer. Det er uden diskussion et fremskridt, at med muligheden for selvbetjening over nettet, og det er utroligt vigtigt, at DSB drives rentabelt. Men DSB er en servicevirksomhed, hvis berettigelse ikke alene skal kunne aflæses af blå tal på bundlinjen. De borgere, der pga. ordblindhed, fysiske handikaps eller som blot er IT-analfabeter, har også krav på betjening. Og i praksis har selv jeg, der er en rimelig bruger af internettet, mere end én gang haft behov for vejledning af et vidende menneske, i stedet for at skulle diskutere med en dum server. I bedste fald er jeg henvist til en 7-eleven medarbejder, hvis uvidenhed om muligt slår computerens, og nærmest uden undtagelse svarer forkert.
Pointen er, at ny teknologi kan spare både tid og penge og være et aktiv for brugerne, men behovet for personlig, kvalificeret, ekspert betjening vil i en eller anden udstrækning altid være tilstede. Centraliseringen er alene betinget af økonomiske hensyn, der så igen rammer alle de borgere, der har formastet sig til at bo uden for landets tre største byer. Det ville være rimeligt, om nogle af de sparede penge kunne investeres i, at de rejsende f.eks. kunne bestille billetter over telefonen. DSB får statstilskud, så brugerne har krav på menneskelig behandling.
Digitale service kræver menneskelig vejledning
3. februar, 2012 af Stig GrenovRegeringen vil spare penge i kommunerne, ved at gøre kommunikationen mellem borgere og den offentlige administration digital. Enhver besparelse der opstår ved at indføre ny teknologi, er naturligvis velkommen, men det er bekymrende at hele provenuet skrabes ned i kommunekassen.
Hvis blanketter og skemaer skal hentes fra nettet, skal borgerne kunne få vejledning og hjælp til at finde vej. Og det er en kendt sag, at blanketter og love er skrevet i et sprog, der for almindelige mennesker er det rene volapyk. Det offentlige skal derfor afsætte en del af de sparede midler til information og hjælp af den store del af befolkningen, som ikke er en del af computer Danmark. Kristendemokraterne mener, at det kunne gøres ved at udvide og styrke bibliotekernes oplysende funktion.
Realiteterne er nemlig, at stat og kommune laver et skrivebordsregnestykke, når de digitaliserer den offentlige service. Pengene kan de godt bruge, men borgerne glemmes.
Stig Grenov
Medlem af Kristendemokraternes Formandsskab
Må kirken have holdning til tilværelsen Manu?
30. januar, 2012 af Stig GrenovManu Sareen har igen udtalt sig om folkekirkelige forhold. Denne gang i anledningen af, at et sogn ved Kolding har tre præster, der alle nægter at gifte mennesker, der er blevet skilt. 30 personer har i den anledning meldt sig ud af kirken i protest og andre 150 har flyttet sogn. Det har givet kirkeministeren anledning til at udtrykke sin bekymring og uddybe med at…”- Det er jo et stort problem for dem, der må gå gennem en skilsmisse, og så bagefter forelsker sig. Der er jo mange fraskilte i Danmark”. Hermed gør ministeren sig til talsmand for, at alle fraskilte skal kunne gengiftes i kirken, fordi det er synd for dem. Nu mangler vi så bare, at han finder det diskriminerende, og i vanlig stil beder biskopperne udarbejde et ritual, der velsigner alle dem der er kede af, at nogle præster ikke mener det samme som Manu Sareen. Hånden på hjertet – personligt finder jeg det også lidt besynderligt, at præsterne over en kam afviser samtlige fraskilte, men jeg finder det omvendt forfriskende, at der for en gangs skyld er nogen der tør mene noget med deres tro og tager konsekvensen af den. Jeg vil under ingen omstændigheder blande mig i de aktuelle sager. Men måske det først går op for mennesker, hvilken pris en skilsmisse har, når det er gået galt. Tal fra socialforskningsinstituttet synes at vise det. Ægteskab nr. to holder statistisk set længere end nr. 1. Er danskheden ramt af manglende ansvar for deres ægtefælle (og børn?) i en grad, hvor vi nærmest betragter det som naturstridigt at blive sammen hele livet? Og har kirken undladt at byde tendensen trods, og i stedet fodslæbende “fulgt med tiden” ? Tænk om folkekirken havde taget initiativet til at redde ægteskaber, før det gik rigtig galt? Tænk om folkekirken havde mod til at mene, at den ikke bare er en romantisk ramme om en fest, men at den har et budskab til det folk, der har dannet baggrund for kirkens navn? Det ville i givet fald stride imod Manu Sareens projekt, hvor kirken skal gøres tandløs af frygt for, at nogen skulle kunne rive sig og melde sig ud.
Godt nok afviser kirkeministeren at gribe ind i denne sag, men når han beklæder en sådan position, blander han sig alligevel aktivt i kirkens indre læreforhold. Det er på tide Manu Sareen finder ud af, om han er kirkeminister eller ærkebiskop, hvis ansvar det er at opdrage befolkningen til at melde sig ind i en klub uden holdninger.
Ups – der røg lige ytringsfriheden
29. januar, 2012 af Stig GrenovI Polen demonstreres tusindvis af mennesker mod en international aftale, der godt nok sikrer virksomheder mod netpirateri, men samtidig krænker ytringsfriheden og privatlivet for millioner af internet brugere. I Danmark har vi vænnet os til demokrati og ytringsfrihed i en grad, at vi ikke gider tage stilling til problemer, der er mere komplicerede end hvordan Danmark slår Serbien i håndbold. Men ovennævnte aftale – kaldet ACTA – gør, at det vil være praktisk umuligt at sikre sig mod at komme til at overtræde loven. Det er ikke kun borgernes retssikkerhed der trædes ned. Også TDC og Telia har kritiseret aftalen , fordi de får pålagt ansvaret for kundernes evt. overtrædelser.
Hele aftalen er lusket igennem den politiske svikmølle, uden om andre internationale organisationer som WTO og kun med et minimum af information til Europa parlamentet. Sidste chance er at denne institution stemmer forslaget ned, og dermed viser sin berettigelse som forsvarer af befolkningernes rettigheder. Og måske er der håb. En uhellig alliance fra SFs Margrethe Auken til DFs Morten Messerschmidt går aktivt imod aftalen. Måske Handels- og investeringsminister Pia Olsen-Dyhr (SF) skulle have brugt 3 minutter på at tale med sin partikollega i Bruselles, før hun ukritisk skrev under på en aftale, der gør danske borgere juridisk fredløse.
Stig Grenov – Kristendemokraternes Internationale Sekretær
HVA`! findes der ikke demokratiske bomber?
24. januar, 2012 af Stig GrenovEnhedslisten og Liberal Alliance har netop fået en AHA oplevelse. Da de stemte for at indsætte danske jagerfly til forsvar for Libyens civilbefolkning, var de åbenbart ikke klar over, at granatsplinter ikke alene rammer fjenden. Og selv når de gør det, er familien til den soldat der falder også ramt, omend på en anden måde.
NATOs generalsekretær Anders Fogh Rasmussen udtrykte sig godt nok lige lovlig klinisk med, at der ikke var “dokumenterede civile tab”. Eftersom NATO ingen soldater havde på jorden, er det overordentligt svært for organisationen at dokumentere noget som helst.
Omvendt er Enhedslisten ude i hampen, når de vil spørge piloterne, om de fra kilometers højde kunne se, om de ramte et uskyldigt barn. Og når Mette Bock – LA´s udenrigspolitiske ordfører – vil have alle oplysninger på bordet, for fremover at kunne træffe de rigtige løsninger, må hun jo være dybt naiv. Der findes ikke rigtige løsninger, hvis det skal tælles op i antal uskyldige. Død og ødelæggelse er altid fandens værk, uanset om det er soldater eller civile der bliver slået ihjel. Men tænk om Liberal Alliance og Enhedslisten skulle have truffet beslutningen om, hvorvidt England og USA skulle gå ind i 2. Verdenskrig på baggrund af civile tabstal? Jeg hader krigen, men jeg indser, at der er mennesker, der ikke skyr noget middel for at besidde kontrollen over befolkningen. Og i dette tilfælde måtte man opveje NATOs indsats op imod Gadaffis massakre.
Der burde ikke være én folketingspolitiker, der var i tvivl om de præmisser, da de trykkede på den grønne knap, og sendte danske jagerpiloter i krig.
Homoægteskaber
20. januar, 2012 af Stig GrenovDet er fint at de præster, der ikke vil kalde et homoseksuelt forhold for et ægteskab, får mulighed for at sige fra. Det er godt at også frikirker høres i et forslag, der vedrører dem. Det er fornuftigt, at folkekirken selv udformer ritualerne, i stedet for at “Chefen” gør det. Men alt dette ændrer ikke ved det skræmmende i det grundliggende brud på trosfriheden. Ministeren forgriber sig på kirkens lære med opbakning fra politikerne på Christiansborg. Personligt er jeg ikke medlem af Folkekirken, og kunne på den baggrund antageligt være ligeglad. Men jeg frygter den politiske korrekte handling, der blander sig i den enkeltes trosforhold, hvad enten man er muslim, kristen, hinduist eller ateist. Hvad kommer det ministeren ved, hvordan mennesker definerer et ord som “ægteskab”. Hvis jeg mener at ordet dækker over forholdet mellem mand og kvinde som i deres forskellighed psykisk og fysisk tilsammen bliver et hele, hvorfor skal politikerne så blande sig i det? Det er til syvende og sidst et forsøg på tankekontrol af kirken. Hvis Folkekirken selv havde fremkommet med ønsket, var sagen en anden. Nu var det politikernes og lobbyisternes rette hellige holdninger, der blev presset ned over hovedet på kirken.
Hertil kommer, at loven understreger homoseksuelles rettighed til at få børn. Den rettighed har de allerede nu, men det er en rettighed, der tilsidesætter børnenes behov for at kunne spejle sig i en far og mor. Det er muligt at hovedparten af befolkningen også er tilhængere af dette, men det ændrer ikke ved, at børn er en gave – ikke en rettighed.